Billede beskrivelse

Alle tog aflyst mellem Aalborg og Frederikshavn

21. oktober 2025 kl. 07.50
Opdateret kl. 13.49

Opdateret: Togene forventes at køre igen fra klokken 14 tirsdag.

NORDJYLLAND: Alle tog mellem Aalborg og Frederikshavn er aflyst tirsdag morgen.

Det oplyser Nordjyllands Trafikselskab.

Togene er aflyst som følge af et kabelbrud på Banedanmarks signalkabel.

Nordjyllands Trafikselskab arbejder på at indsætte nok togbusser på strækningen, indtil skaden er udbedret af Banedanmark.

- Vi opfordrer til, at man overvejer en hjemmearbejdsdag, hvis muligheden er der, og beklager den gene, de må medføre vores pendlere, skriver Nordjyllands Trafikselskab på Facebook.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste