Aalborgenserne slog rekord i Wolt-bestillinger nytårsdag
AALBORG: For mange blev 1. januar en dag, der blev taget i helt roligt tempo, mens kroppen kom sig over nytårsfestlighederne.
Men for Wolt-buddene var der ikke tid til den slags.
- 1. januar er mere end dobbelt så stor som den allerstørste dag i resten af året, siger landechef for Wolt Danmark, Søren Svendsen, til Aalborg LigeHer.nu.
– Det er jo en kæmpe operation. Alle, der overhovedet kan arbejde, er på arbejde den dag.
Også her i Aalborg kørte cykler og knallerter med blåklædte bude i pendulfart mellem diverse fastfoodkæder og ud til aalborgenserne, som i år afgav rekordmange bestillinger.
Og det kunne altså mærkes. Wolt kan ikke give os de præcise tal for ordrer, men fortæller, at både ordrer og omsætning er steget med et tocifret væksttal sammenlignet med 1. januar 2025.
Til gengæld kan de godt løfte sløret for, hvad aalborggenserne bestilte mest af.
– Det er meget simpelt. De bestilte burgere.