Erik var cigarmager på C.W. Obels Tobaksfabrik - en menneskealder senere ligger håndværket stadig i fingrene

AALBORG: Erik Nielsen begyndte som arbejdsdreng på C.W. Obels Tobaksfabrik, da han var 14 år gammel. Han gad ikke skolen mere, men drømte om at komme ud og tjene penge. En af de andre drenge i opgangen i Ryesgade i Vestbyen i Aalborg var kommet i lære som murer, og tjente 20 kroner om ugen.

- Han bliver en skidt fyr, når han kommer på fabrik, advarede lærer Jensen klassekammeraterne, da Erik Nielsen droppede ud.

Han ville bevise, at han nok skulle blive til noget. Så da han begyndte at tjene penge, tog han jakkesæt og slips på, og besøgte sin gamle klasse.

- Må jeg have lov til at overvære timen, spurgte Erik Nielsen den måbende lærer.

Erik Nielsen var arbejdsdreng et års tid, inden han endelig kom i lære som cigarmager.

- Det var en sjov tid, mindes Erik Nielsen.

Håndværket ligger i fingrene - selv efter mange år. Foto: Lars Pauli

På det her tidspunkt var C.W. Obels Tobaksfabrik en stor og vigtig arbejdsplads i Aalborg. I 1950'erne, da antallet af ansatte var på sit højeste, beskæftigede C.W. Obels Tobaksfabrik ifølge Slots- og Kulturstyrelsen næsten 60 procent af Aalborgs arbejdsstyrke inden for nærings- og nydelsesmiddelbranchen.

Som cigarmager havde man en særlig og høj status på C.W. Obel. Arbejdet var på akkord, men cigarmagerne var blandt de bedst betalte håndværksgrupper i byen.

Stemningen var løssluppen med hjemmelavede sange, alkohol og skuespillere fra Aalborg Teater, der læste bøger op, mens der blev rullet cigarer på livet løs.

Tonen kunne være hård, når den bramfri diskussion fik frit løb. Alle havde øgenavne - Erik Nielsens var Mel og Gryn.

- Mel fordi jeg var bleg. Gryn fordi de troede, jeg havde penge. Jeg købte en ottecylindret Pontiac. Det var et køretøj, der ville noget.

Når stemningen blev særligt høj, afbrød de arbejdsdagen og tog på værtshus. De, der kunne, vendte tilbage og fortsatte arbejdet. Andre satte sig på toilettet og røg cigarer. Og så var der dem, der aldrig nåede tilbage til fabriksgulvet.

Sådan ser en god cigar ud. Man skal ryge en cigar langsomt, stille og roligt. En cigar som denne kan tage op til en time at ryge. Foto: Lars Pauli

Én cigarmager rullede mellem 325 og 375 cigarer om dagen. Erik Nielsen kan ikke huske, hvor meget man blev betalt per cigar - men det betyder heller ikke så meget her en menneskealder senere. For det er minderne, der fylder for Erik Nielsen.

Han var cigarmager fra 1951 til 1962. I begyndelsen af 1960'erne begyndte produktionsforholdene stille og roligt at ændre sig - maskinerne gjorde deres indtog, og cigarmagerne blev løbende fordelt til andre poster i huset. I 1966 overgik man fuldstændig til maskinel produktion.

Erik Nielsen havde to år mere hos C.W. Obel, hvor han var sorterer. Herefter forlod han tobaksindustrien, og fortsatte karrieren andre steder.

- Jeg rullede ikke en cigar i næsten fyrretyve år, siger Erik Nielsen.

Cigarmagernes Klub

Men det ændrede sig i 2001. Aalborg Historiske Museum lavede en  udstilling om cigarværkstedet på C.W. Obels Tobaksfabrik, og inviterede flere af de gamle cigarmagere til at komme og forsøge sig med deres gamle håndværk.

De var ni tidligere ansatte på C.W. Obels Tobaksfabrik, der dukkede op. De fandt ud af, at håndværket stadig var i fingrene. Året efter - 22. maj 2002 - stiftede de Cigarmagernes Klub.

Da der var flest medlemmer, var de 37. I dag er de 12. Det er naturligt, at medlemstallet falder. Man bliver ikke yngre, bare fordi man har rullet cigarer i Aalborg. Det ældste medlem af foreningen er 97 år.

Cigarmagernes Klub har været på studietur til Cuba, og de dyrker tobaksplanter udenfor Gistrup. Flere gange om året kan man opleve håndværket, jargonen og sangene helt tæt, når de sætter sig ved deres pulte på for eksempel Aalborg Historiske Museum.

Det er ikke så meget håndværket, der får Erik Nielsen til at bruge tid på at holde cigarrulningen ved lige derhjemme eller sammen med de andre i klubben.

- Det er minderne fra dengang, siger han.

Indlægget er en del af cigarens hjerte, viklen. Mængden af tobak fornemmer man i hånden. Selvom fornemmelsen ikke er, hvad den har været, har Erik Nielsen stadig godt styr på, hvor meget tobak cigaren kræver. Foto: Lars Pauli

Bløde blade

Når Erik Nielsen går i gang med at rulle en cigar, er det med sikker og hurtig hånd. Det går noget langsommere end i gamle dage, siger han, men for det utrænede øje handler det om at følge med.

Det hele starter med et tørret fermenteret tobaksblad. Det krakelerer nemt, og kan faktisk ikke bruges til noget. Det skal have fugt, og så bliver det blødt og elastisk. Så kan man bruge det.

Man lægger ud med at lave viklen - cigarens hjerte - der består af indlægget og ombladet. Ombladet er et større stykke af et blad, mens indlægget er en håndfuld skårne blade, man ruller ind i ombladet.

Indlæggets mængde måler man i hånden. Det er bare sådan noget, man kan som cigarmager. Det er fornemmelse og erfaring, der gør det. Erik Nielsen har mistet noget af sit touch, indrømmer han, men kan nu stadig ramme meget præcist.

Når man har rullet viklen, ruller man den ind i et stykke pap. Den bliver sat i spænd i pulten, hvor den skal sætte sig.

Dæksbladet er lavet af de fineste tobaksblade, og når det er fugtet er det meget smidigt og blødt. Dækbladet er det sidste led i processen, og omslutter hele cigaren. Foto: Lars Pauli

Når viklen har sat sig efter en halv times tid, skal den rulles ind i dæksbladet. Det er de helt fine tobaksblade, der er større, blødere og mere elastiske.

- De skal være bløde som en kvindes lår, siger Erik Nielsen med et skævt smil.

Bladet skæres til, rulles om viklen og vupti - så er der et styks håndrullet cigar lavet af en gammel cigarmager fra C.W. Obels Tobaksfabrik på tobaksblade fra Gistrup.

Til alle dem, der begiver sig ud i at ryge en cigar nytårsaften, har Erik Nielsen nogle gode råd:

- Ryg langsomt. Lad være med at inhalere. Nyd det.

Se også

Her var der liv og glade dage, sang og flirten mens cigarerne blev rullet