Heidi Busk og Jørgen Nielsen har åbnet butik på Algade 22 i Nykøbing. De bor på Sjælland, men har sommerhus på Salling. Nu går de med tankerne om flytte permanent til Mors.
Shopping

Hos Busk bliver du sommerklar

Heidi Busk og Jørgen Nielsen har åbnet butik ny i Nykøbing. Nu overvejer de at flytte til Mors

07. juli 2021 kl. 10:15
Parret har kørt rundt til et hav af markeder. Den del af forretningen har været meget stille det seneste halvandet år. Nu satser de på en sommerbutik i Nykøbing. Foto:Henrik Louis
Kjolerne designer de selv og får syet. Resten af butikkens varer importerer de selv, og smykkerne lever op til alle de gældende krav. Foto:Henrik Louis
Foto:Henrik Louis
Foto:Henrik Louis

Heidi Busk og Jørgen Nielsen glæder sig over at kunne bidrage til at skabe endnu mere sommerliv i det centrale Nykøbing. Første juli åbnede de butikken Busk, og foreløbig er planen, at butikken holder åbent til omkring september.

- Vi kan rigtig godt lide at være her. Det er en hyggelig gågade, siger Heidi Busk.

Parret har fast adresse i Hedehusene på Sjælland, men opholder sig det meste af tiden i deres sommerhus i Vile lige på den anden side af sundet. De har familie i Skive, men nu går de med tankerne om at flytte fra Sjælland.

- Vi vil gerne her til Nykøbing eller bare Mors, siger Jørgen Nielsen og fortsætter:

- Vi har jo tit været forbi her.

Parret sælger smykker, tøj, nips, solbriller og tasker og ikke mindst kjoler, som de selv designer og får syet. Og kjolerne går som varmt brød.

- Ellers så synes jeg, at vi sælger meget af det hele, siger Heidi Busk.

De er begge erfarne sælgere. De har haft butik i såvel Hedehusene som Skive i kortere perioder, foruden de har også kørt store dele af Sjælland tyndt, når der har været markeder.

- Desuden har vi også været på en del festivaller, siger Heidi Busk.

De importerer selv deres varer, så der er ingen fordyrende mellemled. Det holder priserne i bund.

De kommende dage udvider de dog butikkens sortiment en smule. De har skaffet en trailerfuld med brugsting, så lys og lanterne skal der også gøres plads til.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu