Billede beskrivelse

Lene åbner klinik: - Det her har jo altid været min drøm

06. juni 2024 kl. 12.55

THISTED: Fredag den 7. juni fra kl. 14.00 til 17.00 markerer Lene Vang, at en drøm om at skabe sit eget nu er ved at gå i opfyldelse. Under navnet ELITE Fodterapi åbner hun en ny fodklinik i hyggelige og rolige rammer.

Det fortæller Lene Vang i en pressemeddelelse. 

Bag de runde og velkendte buer på Gryde Torv i Thisted har Lene Vang åbnet en ny fodklinik. Det fejrer hun på fredag med en åbningsreception for alle, der har lyst til at kigge forbi.

Billede beskrivelse

- Jeg glæder mig simpelthen så meget til at vise det her nye sted frem, som jeg har knoklet for og gjort mig umage med. Det har været vigtigt for mig at skabe et sted og et rum med en hyggelig og rolig atmosfære, hvor der er plads til tid og nærvær, og det synes jeg heldigvis er lykkes, siger ejer Lene Vang.

Siden Lene blev uddannet statsautoriseret fodterapeut i 2020, har hun haft en drøm om at skabe sit eget og leve af det fag, hun brænder for.

- Det her har jo altid været min drøm. At skabe mit helt eget sted og sætte mit eget præg på tingene. Selvom jeg åbner endnu en fodklinik i Thisted, så håber jeg på, at folk vil lægge mærke til den stemning og atmosfære, der er her hos mig, siger Lene Vang.

Billede beskrivelse

Som statsautoriseret fodterapeut tilbyder Lene en bred vifte af behandlinger, der plejer, forebygger, vejleder og behandler fodproblemer. Nedgroede negle, ligtorne, hård hud, fodvorter og fortykkede negle er blot nogle af de ting, hun kan hjælpe ned. Derudover er hun certificeret i CND Shellac, som hun efter ønske kan afslutte behandlingerne med.

Til åbningsreceptionen vil Lene fortælle mere om hendes behandlinger og byde alle de besøgende på lidt godt til ganen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste