Billede beskrivelse

Kravl med på bar og skål farvel til sommeren

Sidste weekend i august byder Jomfru Ane Gade på pubcrawl

24. august 2023 kl. 17.56

AALBORG: Sommerferien er for de flestes vedkommende gået på hæld, og nu står hverdag, arbejde og skolestart snart på skemaet.

Har du ikke helt fået sagt ordentlig farvel til sommeren endnu? Så har du snart muligheden for at gøre det med manér, når Jomfru Ane Gade indbyder til pubcrawl fredag 25. august.

Til begivenheden vil der være ophold på fem forskellige barer, hvor der er drikkevarer og forskellige konkurrencer. Undervejs er der pizza, og til sidst bliver alle hold samlet til et brag af en efterfest.

Guider fra Jomfru Ane Gade kommer med på turen - klar til at vise rundt og biddrage til en stemningsfyldt aften i festens tegn med rig mulighed for at hygge med gamle, men også nye, venner.

Tidsplan ser sådan ud:
17:00 - Deltagere mødes i gården foran Heidi’s Bier Bar, hvor man kant få sin jakke i garderoben.
18:30 - Pizza
20:00 - Efterfest

Billetten koster 149 kroner, og inkluderer minimum seks genstande, pizza, gratis garderobe og en t-shirt. Til de 20 hurtigste er der billetter til kun 99 kroner, så det er bare med at tilmelde sig.

Aldersgrænse for deltagelse er minimum 18 år.

Del artiklen

Sommer i Nordjylland

Er du på udkig efter seværdigheder i Nordjylland, er du kommet til det helt rigtige sted. Her finder du et hav af oplevelser i Nordjylland med alt fra aktiviteter, naturoplevelser og feriemuligheder til udflugter og turistattraktioner i det nordjyske. Lad dig inspirere til en dansk sommer og ferie i Nordjylland med aktiviteter for hele familien.

Tema

Sommer

Sommerguiden