Billede beskrivelse

Fransk-tysk hotelkæde åbner i Aalborg

26. juli 2024 kl. 11.00

Det er ikke hver dag, der åbner et nyt hotel i Aalborg, men når det sker, er det en nyhed, der vækker opsigt.

B&B Hotel forventer at slå dørene op til deres nye hotel på Dag Hammarskjølds Gade torsdag den 15. august.

Hotellet ligger på hjørnet af Jyllandsgade og Dag Hammarskjølds Gade, og bliver derfor naboer med Politigården og Rema1000.

Billede beskrivelse

Aalborg.nu har talt med Sven Holnaicher, som er hotelmanager for det nye B&B Hotel i Aalborg.

- B&B HOTEL er en fransk-tysk hotelkæde og en af Europas største med mere end 800 hoteller på verdensplan, fortæller Sven.

- Vi har allerede et hotel i Vejle, og vi ser frem til at byde gæster velkommen her i byen.

Se også
Blomster, keramik eller delikatesser? Specialbutik søges til ny bydel

Hotellet har i alt 101 værelser, der strækker sig over enkelt-, dobbelt-, tre-sengs-, familie- og handicapværelser.

- Vores mål er at tilbyde komfortable og moderne værelser til en overkommelig pris, forklarer Sven.

Udover værelser vil hotellet også tilbyde morgenmad, et lille bar-koncept samt automater med snacks og drikkevarer.

Billede beskrivelse

Placeringen af det nye hotel er nøje udvalgt.

- Aalborg er en dejlig by med mange muligheder, og vi mener, at vores koncept vil blive godt modtaget her, siger Sven.

Se også
Kendt gallerist køber stor ejendom på Boulevarden og åbner gratis museum

Store fremtidsplaner

Hotellet er en del af en større udvidelse i Danmark.

- På sigt har vi planer om at åbne flere hoteller i byer som Odense, Fredericia, Kolding, Horsens og Esbjerg, siger han.

Hotellet har ansat et lokalt team, og de er klar til at tage imod gæster fra åbningsdagen.

- Vi har arbejdet hårdt på at få alt på plads, så vi kan åbne uden problemer, afslutter Sven.

Del artiklen

Sommer i Nordjylland

Er du på udkig efter seværdigheder i Nordjylland, er du kommet til det helt rigtige sted. Her finder du et hav af oplevelser i Nordjylland med alt fra aktiviteter, naturoplevelser og feriemuligheder til udflugter og turistattraktioner i det nordjyske. Lad dig inspirere til en dansk sommer og ferie i Nordjylland med aktiviteter for hele familien.

Tema

Sommer

Sommerguiden