Billede beskrivelse

Festival midt i Limfjorden: Musik, øl og klimadebat

En håndfuld lokale virksomheder og foreninger er gået sammen om at skabe en festival på Egholm for de unge, de danseglade og dem, der brænder for klimaet

13. august 2023 kl. 06.03

AALBORG: Sommeren er ved at gå på hæld, men inden vi siger helt farvel til solbriller, badeshorts og kolde fadøl, skal vi sige hej til en spritny aalborgensisk festival i slutningen af august.

Egholm Festival vil se dagens lys for første gang nogensinde i denne form lørdag 19. august, og arrangementet starter klokken 12.

Debat og øl

Udover masser af god musik, er der et andet vigtigt punkt på dagsordenen, nemlig klima, som på Egholm er et særligt betændt emne grundet planerne om anlægningen af Egholm-motorvejen.

Du kan se frem til talks fra unge stemmer inden for klima- og naturdebatten, en ungdomsscene med en koncerter, der giver dig lyst til at danse og ikke mindst friske fadøl fra Egholm Bryghus, herunder den helt nye Egholm Festival øl.

Festivalen er opstået i et samarbejde mellem Huset, 1000Fryd, Ishuset Live, Iværk, DN Ung Aalborg og Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Du kan løbende finde mere information om festivalen på deres Facebook-begivenhed Egholm Festival 2023, hvor arrangørerne løbende offentliggør bands og debattører frem til begivenheden.

En festivalbillet kan købes på Husets hjemmeside.

Del artiklen

Sommer i Nordjylland

Er du på udkig efter seværdigheder i Nordjylland, er du kommet til det helt rigtige sted. Her finder du et hav af oplevelser i Nordjylland med alt fra aktiviteter, naturoplevelser og feriemuligheder til udflugter og turistattraktioner i det nordjyske. Lad dig inspirere til en dansk sommer og ferie i Nordjylland med aktiviteter for hele familien.

Tema

Sommer

Sommerguiden