Hobro Kirkes kor - opfører lørdag 5. maj værket ”Vintræet” ved en formiddagskoncert i Hobro Kirke. Privatfoto
"Vintræet" udsat for kirkekor
Koncert 5. maj med Hobro Kirkekor i eget hus
HOBRO: Det er ikke så tit, man som korsanger får chancen for at være med til at opføre et specialkomponeret værk. Skrevet netop med dit kor for øje.
Den mulighed får medlemmerne af Hobro Kirkes kor lørdag 5. maj, når de sammen opfører værket "Vintræet", komponeret specielt til Hobro Kirkes Kor af Christian Præstholm.
Præstholm er organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers. Han er en meget dygtig organist og komponist, der også er efterspurgt som musikpædagog.
"Vintræet" er et stykke musik for solosang, kor og orgel.
Ved samme lejlighed synger Hobro Kirkes kor også musik af Felix Mendelssohn-Bartholdy, Waldemar Åhlen, Christian Barnekow og Ernani Aguiar, under ledelse af korets faste dirigent Birthe Langdahl.