Billede beskrivelse

Vinterbadernes idé tændte en ild

Vinterbadernes ide tændte en ild hos dem, der bader om sommeren - og bredte sig til fiskerlejets mange bedsteforældre

08. september 2023 kl. 19.00
Opdateret 11. september 2023 kl. 08.52

Stinesminde er kendt som en af Mariager Fjords mest idylliske havne. Nu satser den lokale borgerforening på at skabe endnu større herlighed i det lille fiskerleje. 

De drømmer om at bygge en badebro - i forlængelse af slæbestedet. For enden af broen forestiller de sig, at der skal være en platform, hvor forældre kan sidde og slikke solskin, mens børnene bader.

Vest for broen ind mod Hobro er der nemlig lavvandet og børnevenlige forhold. Øst for broen kan svømmere og vinterbadere boltre sig i dybere vand.

Billede beskrivelse

Borgerforeningen i Stinesminde nøjes ikke med at drømme. De har fået arkitekt Morten Thomassen, Mariager, til at slå stregerne til et projekt. 

Sparekassen Danmark Fonden har støttet økonomisk. 

Også i Mariagerfjord Kommune er de velvilligt indstillet over for ildsjælene i Stinesminde. 

Direktøren for teknik, kultur og klima anbefaler, at borgerforeningen får den ønskede tilladelse. 

Billede beskrivelse

Paul Chr. Arnbak, formand for borgerforeningen i Stinesminde, fortæller, at det hele begyndte med, at en lille kreds af vinterbadere savnede en bro, hvor de kan færdes sikkert. 

I stedet for slæbestedet ved havnen, som bliver farlig glat, og hvor der i årenes løb er sket en del uheld med folk, der er faldet og har slået sig.

Billede beskrivelse

- Vinterbadernes ide tændte en ild hos dem, der bader om sommeren - og bredte sig til fiskerlejets mange bedsteforældre, som så for sig, hvordan broen kan skabe herlighed for dem selv og deres børnebørn.

Strandene ved de danske fjorde er jo sjældent så spændende. Der er typisk meget tang, og den ville man slippe for at skulle igennem, hvis der var en bro, forklarer Paul Chr. Arnbak.

Klar til kompromis

Nye badebroer i Mariagerfjord Kommune skal efter retningslinjerne være simple - uden brohoveder, sidebroer og badehuse. Derfor anbefaler forvaltningen, at bade-øen tages ud af Stinesmindeprojektet. 

- Hvis vi ikke får lov til det hele, er vi klar til at gå på kompromis. Vi har ikke lyst til en kamp, vi har lyst til en badebro, fastslår Paul Chr. Arnbak. 

Sagen er på dagsordenen, når udvalget for teknik- og miljø i Mariagerfjord Kommune mødes mandag 11. september.

Se også
Skuespiller går fra dør til dør - Jeg skal lige mande mig op
Se også
Nu sælger ejendomsudlejeren Puch-oplevelser

Broen vil koste cirka en halv million kroner at bygge. Borgerforeningen går først i gang med at søge fonde, når myndighederne har givet tilladelse, oplyser Arnbak.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste