Billede beskrivelse

Tommy har frivillighed i fokus

01. juli 2024 kl. 06.01
Opdateret kl. 07.46

MARIAGERFJORD: Selvom sommersolen skinner, kigger Frivilligcenter Mariagerfjord allerede frem mod efteråret med en række nye, spændende initiativer. 

Det fortæller frivilligcentret til avisen. 

Forbered jer på et efterår fyldt med aktiviteter og muligheder, der vil styrke frivilligheden og fællesskabet i kommunen. 

En ny æra for sociale aktiviteter 

I august løftes sløret for Socialkompas, som er et samarbejde mellem frivilligcentret og Mariagerfjord Kommune. 

Et initiativ, der har til formål at synliggøre lokale aktiviteter et sted og gøre det nemmere for foreninger og frivillige at finde hinanden. 

Allerede nu kan man oprette sin profil og få et smugkig på platformen, men til august går man all in med den officielle præsentation, fortæller frivilligcentret. 

Som leder af frivilligcentret Tommy Sørensen udtrykker det, så er Socialkompas ikke bare en aktivitetskalender, men hjertet i indsatsen mod ensomhed i kommunen, hvor alle foreninger selvfølgelig skal være med på rejsen. 

Flere med 

Socialkompas er kun et element i indsatsen på at få flere med. Med et stærkt fokus på både frivillige og deltagere laves en stærk kobling. 

- Foreningsguiden indeholder kontaktoplysninger og beskrivelser af over 200 sociale foreninger. Platformen præsenterer over 100 opgaver, der venter på engagerede frivillige, og med frivilligsamtaler, som giver personlig rådgivning til dem, der har brug for hjælp til at finde den rette opgave, er den komplet for en samlet brobygning om at få flere med - både dem, der vil deltage, og dem, der vil give en hånd med, siger Tommy Sørensen. 

Frivilligcentret arbejder målrettet på at gøre det nemmere at være frivillig. Der tilbydes både individuel støtte og fælles løsninger, der løfter alle. 

Efterårets aktivitetskalender 

Sæt kryds i kalenderen for efterårets spændende arrangementer. 

Den 17. september afholdes March mod ensomhed, og den 27. september fejres frivillige på Frivillig Fredag. Den 3. december kaldes til NETværk Senior. 

Lokale puljer og fonde Frivilligcenteret har også gjort det nemmere at finde finansiel støtte med otte forslag til fonde og 12 kommunale puljer. 

Frivilligcentret ser frem til et aktivt efterår sammen med frivillige og brugere og takker for den uundværlige indsats. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste