Svømmehallen i Hobro holder sommerpause
Svømmehallen har åbent for offentlig svømning for sidste gang på fredag
HOBRO: Sædvanen tro lukker Hobro Idrætscenters svømmehal i skolernes sommerferie, og det betyder at svømmehallen har åbent for offentlig svømning for sidste gang inden ferien på fredag aften. Herefter er svømmehallen lukket for offentlig svømning frem til og med søndag den 12. august. Det betyder dog ikke, at der slet ikke er aktiviteter i Hobro Idrætscenter, idet Hobro Svømmeklub afholder Aqua-Camp for næsten 90 børn i uge 27.