Stafet For Livet melder klar til start i Ambupark
Klar til start i den kommende weekend
HOBRO: Arbejdsgruppen bag Stafet For Livet Mariagerfjord er ved at lægge sidste hånd på forberedelserne, så alle kan få en god oplevelse i Ambuparken i weekenden 9.-10. juni.
Sidste år var der over 1100 deltagere i Stafet for Livet. Status er 20 tilmeldte hold og 500 deltagere, og man forventer at komme op på samme antal som i fjor, oplyser Svend Skifter Andersen fra arbejdsgruppen bag Stafet for Livet i Mariagerfjord.
Masser af invitationer
Der er sendt invitationer ud til virksomheder, forretninger, liberale erhverv, institutioner, skoler, fagforeninger, kommunale arbejdspladser, klubber og ikke mindst byer og landsbyer, som får mulighed for at profilere sig.
Interesserede kan tilmelde sig frem til løbsdagen via hjemmesiden eller ved fremmøde på selve dagen.
Talen ved den stemingsfulde lysceremoni holdes i år af vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse Per Larsen.