Stadig ledige billetter: Send dine børn til luksusmiddag
De fleste børn forbinder nok lækker mad med burger, hotdogs, pomfritter og pizza. Men nu får du chancen for at give børnene én på opleverne.
Restaurant Uafhængig, der er tilknyttet Hotel Amerika, inviterer nemlig børn og unge mellem 5 og 15 til en helt særlig middag. Spisestedet er nemlig en del af Smagens Time, der er en landsdækkende kampagne.
På Smagens Times hjemmeside præsenteres menuen på Uafhængig som gnocchi med grønne tomater, pesto og grønkål, kylling med glaserede gulerod, kartoffel, sauce og chips samt crumble til dessert.
Arrangementet foregår 4. oktober mellem 16.30 og 18.30. Der skal købes billet på Smagens Times hjemmeside.
Smagens time er "forbudt for voksne", og overskuddet går direkte til Melting Pot Fonden, der står bag arrangementet.
Fonden har til formål at arbejde for bedre vilkår og muligheder for børn og unge i og udenfor Danmark.