Billede beskrivelse

Spillemand lægger vejen forbi kulturhuset

20. oktober 2024 kl. 14.03

Tirsdag den 29. oktober åbner Kultur og Medborgerhuset Kig Ind i Nørager igen dørene til en Syng Dansk Aften i samarbejde med Nørager Seniorer. Denne aften synger man sammen danske sange, både dem fra Højskolesangbogen - og dem man lige kan finde på.

Denne gang er det Axel Mejlholm, som er den musikalske del af arrangementet

Axel Mejlholm en glad, sjov og hyggelig spillemand som har spillet i 40 år. Han har spillet Nordjylland og Midtjylland tyndt. Der er stort set ikke det værtshus, forsamlingshus eller den restaurant, han ikke har spillet på. Han har spillet på festivaler i Nibe, Skagen og Samsø.

Axel Mejlholm er en meget alsidig trubadur, der synger sange, som passer til lejligheden. Og kan han ikke lige finde den sang som passer, griber han lige en tekst i luften ud fra situationen.

Axel optræder oftest solo, men han kan supplere op med flere musikere, hvis der er behov for det til større sammenkomster og fester. Musikerne han ofte spiller sammen med er: Klaus Thrane, Christian Kanstrup, Søren Leo Kronvold, Torben Noe, Søren Mickael Sørensen, Michael Kristensen, Lindy Aldahl og Peter Aldahl.

Axel har i en årrække underholdt på Røverstuen i Rebild, som musiker og som røverhistorie fortæller.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste