Billede beskrivelse

Tøjekspert har åbnet en butik i butikken

01. februar 2022 kl. 19.01
Opdateret 02. februar 2022 kl. 06.07

HOBRO: Indehaveren af Tøjeksperten på Adelgade i Hobro, Erik Holst, har åbnet en butik i butikken.

Han har nemlig udvidet sit sortiment af sko i en sådan grad, at der nærmest er tale om en helt ekstra butik.

- Jeg har altid haft et mindre udvalg af sko i Tøjeksperten, men fik idéen til at starte en egentlig egen-import af sko fra østen. Jeg undersøgte markedet, og fandt nogle rigtig spændende sko, hvor jeg startede med at tage et meget begrænset parti hjem, fortæller Erik Holst.

Det første parti sko blev solgt på rekordtid, og derfor besluttede indehaveren sig for at gå all in og lave en større skoafdeling i nederste etage af butikken. I dag bugner den nederste etage af et større parti af alverdens hverdagssko.

- Kunderne har taget rigtigt godt imod konceptet, og salget er gået over al forventning. Det er ikke mærkevaresko, men sko i en god kvalitet til meget attraktive priser, fortæller Erik Holst.

- Det er forhåbentligt bare starten. Jeg er allerede nu begyndt at overveje, om jeg skal lave mit helt eget skomærke.

Butiksindehaveren må altså siges at være meget positiv over at have åbnet en egentlig skoafdeling.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste