Nyt bagerbutik åbner i Arden
Frederik Smedegaard og Stephanie Mortensen glæder sig til at servicere byens borgere med brød og kager.
Parret åbner bagerbutik i begyndelsen af maj måned 2022 - i en bygning i krydset ved Spar og Coop 365.
På Facebook fortæller Frederik og Stephanie, at de åbner egen butik i samarbejde med deres families bageri, Skals Bageri.
Brødet kommer fra Skals, men er garanteret frisk fra de åbner og til de lukker, hver dag, lover de på forhånd.
Frederik og Stephanie vil tilbyde frokost- og madpakkeløsninger så som sandwich, wraps, håndmadder og meget mere.
De er klar til at håndtere bestillinger på brød, kager, flødekager, lagkager samt kagemænd- og -koner.
Ligesom de kan levere firmafrokostordninger, kransekage til nytår og brød/kager til bryllup og barnedåb.
Arden har i forvejen et bageriudsalg i Spar i Arden, som får leveret brød og kager fra Mesterbageren i Støvring.