Billede beskrivelse

Nu kan du blive den næste ejer af speciel cirkusvogn

30. maj 2022 kl. 12.00

HADSUND: Kasper Krone, ejer af Krone Auktioner i Hadsund, spærrede øjnene op en ekstra gang, da han for fem måneder siden hentede en cirkusvogn til auktion.

- Det er første gang, vi har sådan en på auktion, så det er da noget af en sjældenhed, siger han.

Cirkusvognen har tidligere været brugt af Cirkus Arena som beboelsesvogn, hvor de i flere år kørte rundt med to identiske vogne. Nu er den ene altså til salg efter at have været solgt omkring fem gang siden, den var i cirkushænder, fortæller Kasper Krone.

Cirkusvogn har med sine udskydelige sider et areal på 66 kvadratmeter.

Vognen indeholder åben stue med køkken og udgang til altan, et værelse, og et forældresoveværelse med adgang til stort badeværelse. De seneste 2,5 år har en familie brugt vognen som midlertidigt hjem, men deres hus blev opbygget.

Vognen blev hentet for fem måneder siden til en pris på 250.000 kroner. Auktionen slutter søndag d 5/6 kl 20:00.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste