Billede beskrivelse

Nanna har skudt flyttesalget i gang - og det går stærkt

05. april 2024 kl. 19.01

HADSUND/HOBRO: Modetøjsforretningen Stamer & Hall på Storegade i Hadsund har for alvor sparket sit store flyttesalg i gang. Butikken lukker nemlig i Hadsund den 17. maj, for at åbne på Adelgade 46 i Hobro den 1. august. Det betyder udsalg og store rabatter i butikken.

Billede beskrivelse

- Ja, der er mange vanvittigt gode tilbud i øjeblikket, men det går også meget stærkt, så det er med at kigge herned hurtigt, hvis man vil have fingre i nogle af de varer, der er sat allermest ned, lyder opfordringen fra indehaver af butikken, Nanna Hall Stamer.

I tillæg til de mange flyttesalgsvarer får butikken dog også løbende nye forårsvarer på hylderne, så der hele tiden er mange dugfriske nyheder i butikken.

- Ja, vi fortsætter helt sikkert med at får nye varer, så man skal ikke gå forgæves efter alle forårets nyheder.

Billede beskrivelse

- Endelig er det også vigtigt for mig at nævne, at jeg i perioden fra lukningen i Hadsund midt i maj til åbningen i Hobro den 1. august vil være meget aktiv online, både med livesending på Facebook og med nyheder i min webshop, fortæller Nanna Hall Stamer, der også fastslår, at mens hun går og sætter den nye butik i Hobro i stand i løbet af sommeren, er kunderne meget velkomne til at kigge ind i butikken.

- Kan man se, at jeg går inde i butikken, så bank på og kig ind.

- Har man bestilt varer på min webshop, kan man i den periode også altid lave en aftale om at hente dem i butikken i Hobro, fortæller hun.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste