Billede beskrivelse

Hobro får nyt vagtapotek til nytår - her kan du hente din medicin uden for åbningstid

1. januar overtager Apoteket Fyrkat apoteksvagten i Hobro

22. december 2022 kl. 08.01
Opdateret kl. 15.50

HOBRO: Har du haft brug for at hente medicin uden for apotekernes sædvanlige åbningstid, har du sikkert været vant til at henvende dig på bagsiden af Hobro Apotek i Adelgade.

Men fra 1. januar 2023 er det slut.

Lægemiddelstyrelsen har nemlig afgjort, at apoteksvagten fra nytår flyttes til Apoteket Fyrkat på Thurøvej 9. 

Her åbnede Lars Walmar for et par år siden apotek i lokalerne bagved Netto, og de næste fem år kører apoteket altså med udvidede åbningstider.

Det betyder, at man kan hente medicin og andre varer klokken 8-19 mandag til fredag, klokken 8-18 lørdag og klokken 10-13 søndage og helligdage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste