Billede beskrivelse

Går all in med skævt jubilæum

22. januar 2025 kl. 14.03

HOBRO: Normalt er et 47-års jubilæum ikke noget man sådan lige fejrer. Men her forholder det sig noget anderledes hos Punkt1 på Jyllandsvej 2 i Hobro. I anledning af jubilæet går de simpelthen all in med gode tilbud og aktiviteter i butikken.

I disse måneder er det nemlig 47 år siden, at elektrikere og el-forretninger i Hobro gik sammen og åbnede forretningen EL-SA. Siden dengang har der været vendt mange forskellige kapitler i historiebøgerne, men forretningen fra dengang er fortsat fundamentet for den Punkt1-butik i Hobro, som vi kender i dag.

Billede beskrivelse

Og selvom det således er et lidt skævt jubilæum, så kan det godt fejres alligevel. Det sker i hvert fald i weekenden, lørdag-søndag den 1. og 2. februar.

- Det bliver et par festlige og begivenhedsrige dage med masser af rigtig gode tilbud og aktiviteter i butikken. Man kan blandt andet spare 47% på en lang række produkter, ligesom vi har mikroovne, kaffemaskiner, håndmiksere, vaffeljern og elkedler til den nette sum af 47 kroner pr. styk. Der er 12 af hver model, og man må maksimalt købe én pr. kunde, fortæller Henning Amdi Pedersen, indehaver af Punkt1 i Hobro.

Hertil kommer konkurrencer om flotte præmier, madlavning i køkkenet med masser af smagsprøver, ligesom der er demonstration af flere mærker og produkter i løbet af de to dage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste