Seneste nyt
Billede beskrivelse

I weekenden går det løs: Mariager sætter spot på Europa

21. august 2026 kl. 06.01

MARIAGER: Under overskriften ”Europa i forandring” indbyder Mariager til to dages Europæisk Folkemøde i den kommende weekend 21. og 22. august.

De to dage - fredag og lørdag - bliver Mariager omdannet til et politisk hotspot og minifestival for alle politisk såvel som musikalsk interesserede. Der bliver et hav af politiske taler og debatter samt forskellige festlige indslag. Det er ganske gratis at deltage.

Blandt talerne er tidligere ministre heriblandt den seneste Europaminister Marie Bjerre (V), Lars Barfoed (M), Grønlandsekspert Martin Breum og mange flere.

Den kendte sangerinde Julie Berthelsen vil både indgå i debat om Grønland, men er også en del af det musikprogram, der også inkluderer Mek Pek, Chief 1 og det verdensturnerende punk-rock band The Courettes, der - når de ikke rejser rundt og spiller koncerter og turnéer i alt fra Japan over USA og til Frankrig - har hjemme i lige præcis Mariager.

Folkemødet har rødder tilbage til sommeren 2022, da det første gang trak gæster til Mariager med støtte fra Mariagerfjord Kommune. I dag er arrangementet stærkt forankret i byudviklingsprojektet Cittaslow Mariager og båret af et stærkt frivilligt engagement.

Folkemødet er finansieret med hjælp fra en række lokale sponsorer og tilskud fra Europa-Nævnet.

- Det Europæiske Folkemøde i Mariager har taget sig ud i forskellige former gennem årene, og nu er vi overbeviste om, at vi har fundet den helt rigtige og bæredygtige måde at holde folkemøde på. Herfra kan det vokse til gavn for hele området, lyder det fra Jane Grøn fra styregruppen for Det Europæiske Folkemøde.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste