Et overflødighedshorn af oplevelser til By Night
Er du klar til fest og gode tilbud i Hobro?
HOBRO: Fredag 4. maj ruller årets første By Night ud over rampen i Hobro.
Hobro Handel har fået tradition for at serveret et kæmpe program hver gang, der afvikles aftenarrangementer, og den først By Night er ingen undtagelse.
- Vi er super stolte over alle de butikker, virksomheder, foreninger og organisationer, der efterhånden har et stort ønske om at være en del af Hobro Handels arrangementer, siger city-koordinator Arne B. Schade fra Hobro Handel.
Til By Night inviteres til 12 timers shopping, og aftenen er fyldt med aktiviteter i hele midtbyen. Aftenen byder på sjov for alle aldre, men specielt denne første By Night er meget rettet mod det unge segment. På hovedscenen kan der opleves et hav af unge kunstnere med vinderne af X-Factor 2018 Place On Earth i spidsen.
Der er også audition og koncert med de kommende sangstjerner fra Jyske Talenter. Derudover kan man oplevede "Lets play it live" med artister, som har mod på at komme på scenen som resultat af et coaching og talentudviklingsprojekt under ledelse af kapelmester Jens Michael Østergaard og band.
Vita, der deltog i X-factor kommer til en hyldest for hendes fantastiske præstation i årets X-factor, og her vil Borgmester Mogens Jespersen stå for den del.
Ellers syder byen af sommer med grill, pølser, øl, vin, is og kaffe. Biler udstilles fra forskellige forhandlere, en DJ underholder, og der er konkurrencer til glæde for de besøgende i Hobro på fredag.