Billede beskrivelse

Dennis har iført sig studenterhuen - lagersalgssucces vender tilbage

29. maj 2025 kl. 19.01

HOBRO: Sommerens skønne studenterfester lurer lige om hjørnet, og i den anledning inviterer Meny på Søndre Ringvej i Hobro igen til lagersalg med store rabatter på varer som øl, vin, spiritus, sodavand, kaffe og slik. Lagersalget finder sted fredag den 13. juni fra klokken 10.00 – 18.00.

- Sommeren byder på mange store fester, ikke kun studenterfesterne, men også gadefester, bryllupper og mange andre dejlige sommer-komsammener, så lagersalget er en helt oplagt anledning til at få købt godt ind til festerne. Vi kan i hvert fald tilbyde nogle store rabatter, lyder det fra købmand Dennis Lisberg Mouritsen, der til lejligheden har iført sig selv en studenterhue.

I forbindelse med lagersalget vil der være mange forskellige smagsprøver på både vin og spiritus, så man er sikker på at komme hjem med det helt rigtige.

- Det er femte gang, at vi inviterer til lagersalg, og det er altid en supersjov, hyggelig og travl dag i butikken. Første gang vi lancerede initiativet troede vi, at det bare skulle være den ene gang, men det er blevet så stort et tilløbsstykke, at det nu altså er femte gang at vi inviterer til lagersalg, tilføjer Dennis Lisberg Mouritsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste