Billede beskrivelse

Butikscenter fejrer ”skæv” fødselsdag med gode tilbud

26. september 2022 kl. 08.15

I en tid med masser af udfordringer, både ude i verden og på de hjemlige breddegrader med pres på økonomien, har Butikscenter Hadsund besluttet sig for at give borgerne en god oplevelse, hvor der både er gode tilbud og lidt godt til ganen.

De har valgt at fejre fødselsdag – også selvom det ikke er en rund en af slagsen.

Butikstorvet, som det hed tidligere, blev overdækket som Butikscenter i 1975, og det er således en 47-års fødselsdag der skal fejres. Det sker i dagene fra torsdag 29. september til lørdag 1. oktober.

Billede beskrivelse

Alle tre dage vil centrets 12 butikker byde på 12 forskellige gode tilbud, som lørdag formiddag suppleres med gratis kaffe og saft til børnene, ligesom der er indkøbt kagemand/kvinde til 100 personer, så der skulle gerne være nok til alle.

På bordene vil der være papir og farver, hvor centret opfordrer børn til at lave en masse tegninger eller malerier, som i de efterfølgende uger bliver udstillet i centret.

I forvejen byder butikscentret på en populær og velbesøgt pop-up-udstilling med tre professionelle kunstnere, så de unge mennesker kommer i godt selskab.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste