Billede beskrivelse

Butik lancerer ny selvbetjeningsmulighed

02. november 2024 kl. 06.03

HOBRO: Tilbage i april måned 2023 åbnede genbrugsbutikken Mer’end på Fynsvej 9 i Hobro. En flot genbrugsbutik med et stort udvalg af blandt andet tøj, sko og legetøj til børn. Åbningstiderne har hidtil været begrænsede, men nu er der godt nyt til kunderne. Nu kan de shoppe hver eneste dag mellem klokken 8.00 og 21.00.

Billede beskrivelse

Det er nemlig blevet en selvbetjeningsbutik, hvor man via en kode kan lukke sig ind i butikken, og så ellers shoppe løs. Når man skal betale, sker det via scanning af ens varer, som man kender det fra flere supermarkeder, og så ellers betale med kort eller mobilepay. For at kunne benytte selvbetjeningsbutikken skal man være medlem, men det er helt og aldeles gratis.

- Af sikkerhedsmæssige årsager skal vi lige godkende en indmeldelse i kundeklubben før man kan lukke sig selv ind og handle. Samtidig har vi selvfølgelig også sat kameraer op i butikken, så vi kan føle os helt trygge ved at konceptet fungerer, fortæller Miriam Pultz, der står bag butikken.

Billede beskrivelse

- Vi har allerede rundet 100 medlemmer, siden vi åbnede for indmeldelse for 14 dage siden, og der kommer mange nye hver eneste dag.

- I tillæg til de selvbetjente åbningstider i butikken, som altså er fra klokken 8-21 alle dage, så har vi også fortsat bemandede tider i butikken, hvis man foretrækker det.

- De bemandede tider er torsdag og fredag fra klokken 13-17 og lørdag fra klokken 10-14, fortæller Miriam Pultz, der også er ved at lægge sidste hånd på et miniby-legeland, hvor børn frit kan lege med hinanden i et hyggeligt legemiljø, bestående af mange forskellige små huse og butikker.

Billede beskrivelse

Imens kan forældrene kan slappe af – måske ved at shoppe i Mer’end.

Legelandet kommer til at ligge lige ved siden af Mer’end-butikken og her kræver det også et medlemskab.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste