Billede beskrivelse

Seks indbrud i Hobro på kort tid

Gerningsmændene gik efter de samme tyvekoster alle steder

04. oktober 2021 kl. 10.25

HOBRO: Endnu er der ikke vished for, at gerningsmændene er de samme - men fremgangsmåden er den samme og alle indbrud er skete indenfor både en tidsmæssig snæver grænse samt et geografisk lille område.

Den forløbne weekend har budt på hele seks indbrud i Hobro-området, og meget kan tyde på, at det er de samme gerningsmænd, der har været på spil.

I perioden fra fredag kl. 17 til søndag kl. 13 er der begået to indbrud på Hybenvej i Hørby ved Hobro, og i perioden fra lørdag kl. 12 til søndag kl. 10 har der været hele fire indbrud i Fjordparken i Hobro.

Ifølge Anders Nielsen fra efterforskningen ved politiet i Himmerland, så har gerningsmændene også alle de seks steder gået efter de samme tyvekoster - det drejer sig om kontanter, smykker, computere og tablets.

- Alle steder er døre eller vinduer brudt op, og flere steder er der spor efter et koben, fortæller Anders Nielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste