Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Nyfundne vikingeskatte fortæller "en helt fantastisk historie" om mulige kampe ved Fyrkat
300 sølvstykker fundet ved Bramslev kan tyde på, at vikingeborgen Fyrkat ikke blev opgivet uden kamp
HOBRO: Det er ikke nogen helt almindelige vikingeskatte, der i efteråret er blevet fundet ved Bramslev tæt på Hobro og dermed også vikingeborgen Fyrkat. Faktisk kan de cirka 300 sølvstykker, som blev gravet op på en mark af Nordjysk Detektorforening, fortælle en temmelig dramatisk historie.
Det skriver Nordjyske Museer i en pressemeddelelse.
Sølvstykkerne tæller både ituklippede sølvsmykker, som blev brugt som betaling efter vægt, og adskillige danske, tyske og arabiske mønter. Især de danske mønter har vakt opmærksomhed, fordi de er mærket med kors, som kong Harald Blåtand indførte tilbage i 970, efter han havde kristnet danerne.
Dermed var mønterne kun i cirkulation i et par årtier inden det endelige opgør mellem Harald Blåtand og sønnen Svend Tveskæg.
Men det er ikke så meget mærkerne som placeringen af skattene, der er ekstra interessant: Nemlig at de er fundet i en vikingebebyggelse tæt på Fyrkat.
- De to sølvskatte udgør i sig selv en helt fantastisk historie, men at finde dem nedlagt i en bebyggelse kun otte kilometer fra Harald Blåtands vikingeborg Fyrkat er helt utroligt spændende, siger arkæolog og museumsinspektør ved Nordjyske Museer, Torben Trier Christiansen.
Kampe ved Fyrkat?
Fyrkat var sammen med Harald Blåtands øvrige ringborge kun i brug i ganske kort tid omkring år 980. Det er uvist, hvorfor ringborgene blev nedlagt, men ved Trelleborg på Sjælland er der fundet spor efter kamphandlinger. Og det får nu arkæologerne til at overveje, om det samme har gjort sig gældende ved Fyrkat.
- Måske blev borgene ikke opgivet helt frivilligt, og måske skete det i forbindelse med det endelige opgør mellem Harald Blåtand og sønnen Svend Tveskæg. Bramslevskattene blev efter alt at dømme nedgravet omkring samme tidspunkt eller kort tid efter, at borgene blev opgivet, og hvis der har været uroligheder ved Fyrkat, giver det god mening, at den lokale stormand her ved Bramslev har valgt at gemme sine værdier af vejen, fortæller Torben Trier Christiansen.
Han mener, at vikingelandsbyen ved Bramslev må have spillet en væsentlig rolle i Fyrkats forsvar.
- Fra bakken ved Bramslev har man hurtigt kunne advare tropperne på borgen mod indkommende fjendtlige flåder fra Kattegat, forklarer Torben Trier Christiansen.
Der er altså ikke tale om nogen almindelig vikingebebyggelse, og arkæologerne fra Nordjyske Museer er derfor stærkt interesserede i at finde ud af mere om selve vikingelandsbyen på stedet, hvor skattene er fundet.
Graver videre
Det får Nordjyske Museer mulighed for til efteråret, hvor udgravningsarbejdet fortsætter med økonomisk støtte på 400.000 kroner fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Der er formentlig ikke flere sølvskatte at finde, vurderer arkæolog Torben Trier Christiansen, men ved undersøgelserne her i foråret blev det konstateret, at begge de to fundne sølvskatte oprindeligt er blevet gravet ned inde i eller ganske tæt ved bygninger.
De kommende undersøgelser har fokus på at belyse sporene efter bygningerne og dermed finde svar på, om husene rent faktisk stod her, da skattene blev nedgravet, og om der er tale om helt almindelige vikingehuse.
Men allerede 1. juli kan interesserede komme nærmerede på de to sølvskatte. Her kan de nemlig ses på Aalborg Historiske Museum, hvor de udstilles denne sommer.
Det drejer sig om 50 mønter og et stort antal smykker, som er blevet skåret over. Heriblandt er der to sirligt fletbåndsdekorerede kugler, som åbenlyst stammer fra det samme smykke - sandsynligvis en usædvanligt stor ringnål. Et smykke, der med sin størrelse og kvalitet let kunne have været båret af både biskopper og konger, og som formentlig stammer fra et plyndringstogt.
