Mor & Barn stedes endeligt til hvile

HADSUND: - Desværre lykkedes det ikke. 

Sådan siger siger Hans Henrik Rasmusen fra styregruppen under Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv (HMLA), der har arbejdet for at renovere skulpturen Mor & Barn.

Gruppen har nu opgivet projektet efter "kun" at være nået halvvejs i mål.

Facit er, at to fonde har vist velvilje og har tilkendegivet, at de ville bidrage med 75.000 kroner, mens fem andre fonde har givet afslag. 

Da renoveringen er anslået til at koste 150.500 kroner, var det ikke nok. Derfor henvendte gruppen sig til Mariagerfjord Kommune, der formelt ejer skulpturen.

Herfra er der netop meddelt afslag på ansøgningen.

Kultur- og fritidschef Flemming Poulsen har i en mail stilet til Hans Henrik Rasmussen skrevet følgende: "Jeg troede I havde fået besked fra politisk hold, men det har I tydeligvis ikke. 

Ansøgningen slap ikke igennem nåleøjet i budgetprocessen, så der er ikke udsigt til kommunal medfinansiering.

- Derfor må vi nu kaste håndklædet i ringen og opgive det videre arbejde, konkluderer Hans Henrik Rasmussen og tilføjer:

- Inden vi steder Mor & Barn ”til hvile”, vil vi gerne rose de mange, som gennem processen har været involveret i opgaven med at forsøge en renovere skulpturen, og vi håber ikke, at vi har været til al for megen ulejlighed.

Betonskulpturen er skabt af kunstneren Frantz Viggo Hansen i 1955 og fungerede i mange år som centrum for en fontæne, hvor skolens elever kunne slukke tørsten.

Skulpturen blev pillet ned i forbindelse med ombygningen af den gamle skole til kulturcenter i 2006. Siden har den været opbevaret på forskellige adresser, senest på Hadsund Stenhuggeri.

Her fandt en hadsundborger for halvandet år siden den noget medtagne skulptur og gjorde Hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv opmærksom på den.

I 2014 gjorde en anden arbejdsgruppe et forsøg på at bringe skulpturen tilbage til ære og værdighed, men løb tør for energi. Men 10 år senere gjorde HMLA altså et nyt forsøg.

- Vi tog fat på opgaven og fik etableret kontakt til en konservator og et stenhuggeri, der gav tilbud på en renovering, så vi kunne søge fonde om midler til opgaven. Desværre nåede vi ikke i mål, konstaterer Hans Henrik Rasmussen med en vis beklagelse.