Trænere på plads i HIK-Rosendal Håndbold
Jakob Olsen og Jette Degn er klar til ny sæson
HOBRO: HIK-Rosendal Håndbold har afsluttet en forrygende sæson, hvor det er gået rigtig godt for alle hold med både oprykninger og kredsmesterskaber.
Men allerede nu er planerne for den kommende sæson, som kommer efter sommerferien, ved at blive lagt
Og klubben kan præsentere en ny træner for U18-pigerne, hvilket bliver Jette Degn. Hun er en træner med stor erfaring både som spiller og træner. Jette bor i Haverslev og har tidligere selv spillet divisionshåndbold m.m. Hun har også stor trænererfaring, eftersom hun nu har været træner i mere end 10 år, hvor hun primært har trænet dameseniorer i klubber i nærområdet, bl.a. i Doense Vebbestrup og Grynderup KFUM.
Derudover er det lykkedes at fastholde herrernes energiske træner Jakob Olsen til den kommende sæson. Jakob har på én sæson virkelig fået godt gang i herreafdelingen, og klubben glæder sig rigtig meget til at se, om de holder stilen fra denne sæson og laver en oprykning til alle hold igen til næste sæson.