Billede beskrivelse

Sine blev ”Byens bedste mor”

14. maj 2024 kl. 11.39

HOBRO: Der findes mange skønne, søde, hjælpsomme og betænksomme mødre i Hobro og omegn, hvilket i den grad blev understreget, da Hobro Handel havde opfordret til at indstille kandidater til ”Byens bedste mor”.

Da resultatet skulle gøres op, var ikke mindre end 200 mødre blevet indstillet, og det var meget rørende læsning, da Hobro Handels eventudvalg skulle igennem de mange motiverede indstillinger.

Blandt de mange kandidater faldt valget på Sine Skadhauge, der var nomineret af sin datter Katrine Skadhauge. Og Sine fik sig lidt af en overraskelse på en i forvejen festlig dag i søndags – det var nemlig på selveste Katrines konfirmationsdag.

Med den fornemme titel som ”Byens bedste mor” fulgte en superflot Verner Panton lampe, og derudover havde mange af Hobro Handels medlemsbutikker også sponsoreret andre præmier, der tilfaldt 12 andre skønne mødre.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste