Billede beskrivelse

Ny legeplads fejres med sankthansbål i februar

Bedsteforældre viser stolt frem

03. februar 2022 kl. 10.31

SKELUND: Bedsteforældre i Skelund i Mariagerfjord Kommune viser stolt frem på byens nye legeplads. Den må være en af de flotteste i miles omkreds.

Takket være lokale ildsjæle som Ella Kjær, Niels Kjær, Hanne Revsbæk og Ketty Olesen har byens børn igen fået et sted at lege under åben himmel, i Elkæret, byens park.

Den gamle legeplads i Skelund skole blev pillet ned, da byens folkeskole lukkede i 2019, og børnebørnene savnede den.

Nu kan de svinge sig en tur i tovbanen eller gyngen og balancere på forhindringsbanen.

Den nye legeplads fejres fredag 11. februar 2022 - med fakler og afbrænding af "sankthansbål". Der ligger nemlig en stor bunke kvas og grene i Elkæret, efter at bålfesten blev corona-aflyst i 2021.

Billede beskrivelse

Børnene har allerede taget legeredskaberne i brug, fortæller Ella Kjær:

- Det var perfekt, at legepladsen var færdig med faldsand 23. december - lige før juleaften, da alle børnebørnene kom hjem. Der var rigtig gang i den.

Læs hele historien her:

Se også
Da byens skole lukkede, gik en flok bedsteforældre i aktion
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste