Milena hjælper din krop med at få det godt

Columbiansk født fysioterapeut i Valsgaard har netop opgraderet klinikken med nyt udstyr

16. marts 2021 kl. 08.46

For syv år siden åbnede Milena Sanchez Valsgård Fysioterapi og Massage på Skovbovej 15 i Valsgaard, og selvom det seneste år selvfølgelig har været præget af en række begrænsninger, særligt på massagedelen, er der godt gang i klinikken, der lige har investeret i en ekstra stor terapilaser, som bruges i behandlingerne.

Milena Sanchez har som udgangspunkt to formål i sin klinik. Kommer man med skader, gigt, rygproblemer, nakkesmerter eller andre skavanker, skal man hjælpes til at få det bedre.

Og når man så har fået det bedre, skal man hjælpes til, at det forbliver sådan. Det sker blandt andet ved at holde kroppen i gang.

Derfor tilbyder hun forskellige behandlinger, både som fysioterapi og som massage, samt forskellige former for forebyggende træning.

Ny terapilaser

Til effektiv behandling bruger Milena Sanchez biostimulerende laserterapi, leveret af diverse håndholdte laserapparater, og her har klinikken netop opgraderet til den nyeste teknologi og investeret i en GigaLaser, som i dag betragtes som en af de allerstørste terapilasere til behandling. Det giver mulighed for at behandle et væsentligt større område ad gangen og tilbyde en helt ny type laserbehandling.

- Det er et fantastisk fremskridt for mine patienter, der nu ikke behøver afsætte nær så lang tid til behandling som tidligere, og de vil mærke smertelindring og heling hurtigere end hidtil.

- Laserbehandlingen er en væsentlig del af mine tilbud, og jeg har hele tiden en del patienter inde i forløb med laserterapi. Derfor betyder det meget for både patienterne og mig som behandler, at vi nu kan gøre behandlingen endnu mere effektiv, fortæller Milena Sanchez, der åbnede Valsgård Fysioterapi og Massage for syv år siden.

Fra Columbia

- Jeg stammer fra Columbia, hvor jeg er uddannet fysioterapeut. Jeg kom til Danmark for 12 år siden og startede som selvstændig i 2014, og siden har jeg løbende udvidet klinikken, der har hjemme i en ombygget staldbygning ved siden af vores privatbolig, beliggende lidt udenfor Valsgård.

- Udover nye apparater som eksempelvis den seneste GigaLaser, har jeg primært udvidet klinikken med forskellige træningsrum og faciliteter, da jeg ikke kun vil behandle, men også sørge for min klienter træner og holder kroppen i gang.

- For mig er den løbende træning en meget vigtig del af at være fysioterapeut, fortæller Milena Sanchez, der med sine sydamerikanske rødder helt naturligt har en masse rytme i kroppen.

Derfor er et af hendes træningstilbud også bygget op omkring dans og rytmik.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste