Luis er skiftet til en branche med jobgaranti
58-årig nordjyde er endelig kommet i sit rette element
Efter 15 år som ufaglært på en fabrik fik Luis Montanares en fyreseddel, da coronaen bed. Nu truede en personlig nedtur den 58-årige nordjyde.
I stedet blev ledighedsperioden til et positivt vendepunkt i hans liv.
- Det var heldigt, at jeg fik sparket og kom videre. Arbejdet på fabrikken var ved at slå mig ihjel. Nu er jeg er kommet i mit rette element, fastslår Luis Montanares.
I dag er den 58-årige nordjyde godt i gang med at omskole sig til omsorg. Til en branche, hvor der i den grad mangler hænder - hvor han har jobgaranti.
Luis' brancheskift er kommet i stand via "Sosu-klar" i Mariagerfjord Kommune.
Han går i skole og har haft en yderst vellykket praktik på Plejecenter Solgaven i Hobro.
Under forløbet modtager han dagpenge.
- Hvis man er mand og godt kan lide bløde værdier, så er det nu, man skal springe på - der er job til en bagefter, opfordrer Luis Montanares.
Læs artiklen her