Billede beskrivelse

Lærling fra Hadsund-virksomhed er en af Danmarks bedste møbelsnedkere

02. maj 2022 kl. 13.51

20-årige Jeppe kan nu kalde sig Danmarks tredje bedste møbelsnedker efter at have scoret tredjepladsen ved årets DM i Skills, der i weekenden foregik i Høng.

Jeppe er lærling ved Jyndbjerg Møbelsnedkeri, som EUX-lærling, hvor han tager sit skoleophold på Herningsholm erhvervsskole i Herning og selve praktikken på virksomheden i Hadsund.

DM i Skills

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne.

Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

DM i Skills 2022 fandt sted i Høng i Kalundborg kommune, hvor omkring 67.000 mennesker kom forbi i løbet af de tre dage konkurrencen stod på.

Ejerne af Jyndberg Møbelsnedkeri, Lene Nissen og Jonny Skov, havde selv taget turen til Kalundborg Kommune for at bakke om deres lærling.

- Jeppe og hans konkurrenter lå utrolig tæt alle sammen, og det var de helt små marginaler, som skilte dem ad. Vi er super stolte af Jeppes præstation, da bare det at komme med til Skills er en præstation i sig selv, lyder det fra Lene Nissen.

Også Jeppe selv var godt tilfreds med resultatet, og ikke mindst har han fået en oplevelse for livet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste