Billede beskrivelse

Han har næsten set alle Fyrkat spillene

Niels Rasmussen fra Hobro Malerfirma elsker Fyrkatspillet

10. maj 2018 kl. 09.25

HOBRO: Fyrkat Spillet har rundet de 30 nyskrevne spil, og Niels Rasmussen, Onsild, har omtrent set dem alle sammen.

Kun et par stykker har malermesteren, der driver Hobro Malerfirma, misset.

Og når billetsalget åbner til en forestilling, hører Niels Rasmussen til blandt de første købere til en af taffelaftenerne.

Det gælder selvfølgelig også til dette års opførelse af Kvinden I Graven, som i øvrigt har premiere i Fyrkathuset fredag 25. maj.

Han elsker at sidde i Fyrkathuset, når aktørerne ruller sig ud.

- Det er en tradition hos os. Jeg køber gerne en del billetter til forestillingerne, der som regel altid rummer en del sjove replikker med nutidige henvisninger.

- Det gør det bare ekstra hyggeligt og sjovt at sidde i mørket i langhuset.

- Og mon ikke aktørerne fornemmer, at publikum har en god oplevelse, funderer Niels Rasmussen.

- Man føler sig altid velkommen, og så er det jo et lokalt spil.

- Det er værd at huske, for man kan jo rejse mange steder og langt omkring for at få sig en oplevelse.

- Men det her er altså noget, der foregår i ens eget opland, anbefaler Niels Rasmussen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste