Gymnastikafdeling i fremgang: Onsild IF modtager stor donation
ONSILD: Med hjælp fra en sponsoraftale med energiselskabet OK har Onsild IF netop modtaget 31.347 kr. i støtte – et kærkomment bidrag til foreningens arbejde.
Det fortæller OK.
Beløbet er indsamlet gennem OK’s støtteordning, hvor kunder automatisk støtter deres lokale klub, når de tanker brændstof eller oplader elbilen med OK-kortet eller via OK's app.
Sponsorstøtten går direkte til gymnastikafdelingen, hvor en renovering er i gang, og nyt udstyr er på vej. Støtten gør en reel forskel i det lokale foreningsliv, fortæller formand for Onsild IF, Martin Rørbæk Hansen:
- Vi er meget taknemmelige for sponsorstøtten. På grund af aftalen med OK ved vi, at der hvert år kommer et beløb, som bidrager til driften og til nødvendige investeringer i vores lille forening. Vi er i gang med at renovere i vores gymnastikafdeling og indkøbe nyt udstyr, og der har sponsorpengene givet et godt supplement, siger han.
Flere måder at støtte på
Ordningen fungerer både ved tankning og opladning. Kunder, der tilknytter deres OK-kort eller app til sponsoraftalen, støtter uden ekstra omkostninger. Foreningen modtager 5 øre pr. liter benzin eller kWh strøm brugt hos OK – og 1 øre pr. kWh ved brug af OK-strøm i hjemmet.
Med støtten fra OK skabes der bedre rammer for lokal idræt – én liter ad gangen.