FDF Hobro har indtaget Schweiz: badeture i kolde bjergsøer og besøg i klatreparker

Lørdag drager de hjem igen - trætte, men rige på oplevelser

15. juli 2018 kl. 15.00

HOBRO: Sammen med godt 300 andre FDFere er FDF Hobro i disse dage på årets sommerlejr i Schweiz

Bjergtoppe er blevet besteget, der er blevet badet i kolde bjergsøer, børn og voksne er blevet transporteret hurtigt i højderne med kabelbaner, ligesom der er blevet klatret i klatrepark og prøvet vilde svævebaner i bjergene.

Nogle har også været oppe at røre sne, hvilket jo ikke sker så tit i juli.

I det hele taget er det vandrestøvlerne og vandreskoene, som bliver flittigt brugt og knap så meget badetøjet.

FDF’erne bor på det Internationale Spejdercenter i Kandersteg i Schweiz.

Her er der rig mulighed for at lære andre nationaliteter at kende.

Børnene har blandt andet været på fælles opgaveløb og holdt lejrbål med spejdere fra Tyrkiet, USA, Kroatien og Holland og flere andre lande.

FDF’erne har deres egen præst med på turen, der sørger for både morgen- og aftenandagt til en fantastisk udsigt over alperne.

Lørdag drager børnene hjem igen - trætte, men rige på oplevelser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste