Billede beskrivelse

Daniels store inspiration var sin far: Nu runder han snart 100 halvmaratoner

Da 12-årige Daniel Jensen var ni år gammel, løb han sit første halvmaraton. Til marts opnår han sit mål

30. januar 2022 kl. 06.00

Når far og søn sidder ved siden af hinanden, er det tydeligt at se, at Daniel Jensen ser op til sin far, Morten Nielsen. Ikke nok med, at de deler frisure - en kortklippet hanekam - de deler også interessen for at løbe halvmaratoner.

I 2017 løb Daniel Jensens far, Morten Nielsen, en længere distance på 15 kilometer, og det gav ham blod på tanden. I dag har han løbet lidt over 200 halvmaratoner.

Gennem årene har Daniel Jensen fulgt nøje med i, hvordan hans far planlagde træningerne og konstant prøvede at blive bedre. Det inspirerede ham - og til marts runder han sit halvmaraton nummer 100.

- På et tidspunkt tænkte jeg, at jeg også gerne ville prøve at løbe et halvmaraton lige som min far - og da jeg løb det første, blev jeg vild med det, fortæller Daniel Jensen, der løb sit første halvmaraton som niårig. I dag har han løbet 89 i en alder af 12.

I dag er løb noget, som far og søn deler, og det betyder meget for Daniel Jensen.

- Det er fedt at løbe halvmaratoner. Menneskerne er rigtig søde, men det er især fedt at løbe med min far.

Daniel Jensens halvmaraton nummer 100 er planlagt til at foregå 26. marts i Uldstrup.

Læs mere om historien her.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste