Billede beskrivelse

Boghandler klar til tredje kapitel om Tue

Bent Volmar, Bog & Ide i Hadsund, ser med forventning frem til at læse tredje bog i Thomas Korsgaards selvbiografiske romanserie

03. juli 2021 kl. 09.00

Spørger man en boghandler, hvad han skal bruge sin sommerferie på, er svaret ikke overraskende at læse en god bog… Og nå, ja, så måske krydret med en kølig drink på terrassen.

- Jeg vil læse den tredje og sidste roman om Tue, skrevet af Thomas Korsgaard. Det er en slags selvbiografi forklædt som roman, og de to første bøger er utroligt velskrevne, og er tilsammen solgt i over 100.000 eksemplarer. Det er en rå og humoristisk roman om den totale rodløshed og forsøget på at finde hjem, fortæller Bent Volmar fra Bog & Idé i Hadsund.

- Og så vil jeg, særligt på de lune sommeraftener, også nyde en klassisk gin & tonic med masser is, og vil man prøve nye og anderledes sommerdrinks, så har vi selvfølgelig også en del bøger med masser af inspiration til sommerdrinks med gin og andre herligheder, fortæller Bent Volmar, der altid nyder sommeren i butikken.

- Om sommeren har kunderne ikke så travlt. Vi har også mange turister, og det er altid hyggeligt.

- Jeg skal også først selv have rigtig ferie i uge 34, så jeg glæder mig til en god og hyggelig sommer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste