Billede beskrivelse

På fredag åbner nyt spisested i Hobro

21. august 2025 kl. 06.00

HOBRO: På fredag den 22. august kl. 11.00 får Hobro et nyt spisested. Det er 46-årige Shakwan Hamid, der på Torvet slår dørene op til Shawarma Mesteren i den karakteristiske lille træhytte, der de seneste mange år har huset en pølsevogn.

For at markere at den nu ikke står på ristede med det hele og hotdogs, men i stedet frisklavet shawarma med oksekød, kylling og falafel, har Shakwan forvandlet facaden på hytten fra rød til sort. Hertil kommer naturligvis nye facadeskilte m.v.

- Jeg synes, at det har pyntet meget at give hytten et nyt look og farve, fortæller Shakwan Hamid.

Han har i mange år arbejdet på diverse aarhusianske shawarma-steder, mens han har boet i Hobro. Nu glæder han sig til at drive Shawarma Mesteren i hjembyen.

- Jeg synes, at Hobro manglede sådan et spisested, og jeg glæder mig meget til at åbne på fredag, hvor vi fra åbningen klokken 11.00 og frem til klokken 14.00 har nogle meget skarpe tilbud, så flest mulige kan komme og smage på vores mad, hvor alt selvfølgelig er frisklavet, tilføjer Shakwan Hamid.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste