Billede beskrivelse

Mohammad har overtaget burgerbar

25. februar 2026 kl. 11.29

HOBRO: Tilbage i marts 2021 åbnede Ari Ahmad Din Burger Bar på Mariagervej i Hobro.

Nu har han valgt at give stafetten videre til en af sine medarbejdere; Mohammad Riyad Hossen Rabbi, der sammen med sin hustru vil drive stedet videre.

- Jeg har arbejdet for Ari både her i Hobro og i hans restaurant i Øster Hurup, så da han gerne ville af med Din Burger Bar her i Hobro blev vi enige om en aftale, som var god for begge parter, fortæller Mohammad Riyad Hossen Rabbi, der kom til Danmark fra Bangladesh for cirka halvandet år siden.

Billede beskrivelse

Med sig fra hjemlandet har han en uddannelse på lederniveau i hotelbranchen, mens hustruen Lutfunnahar Lata – ved siden af at hjælpe i burgerbaren – også studerer på Aalborg Universitet.

- Vi overtog Din Burger Bar for cirka en måned siden, og indtil nu har det været en lidt stille start. Men det skyldes nok årstiden og det kolde vejr. Men vi er positive og glæder os meget til at servere en masse god mad for gæsterne, fortæller Mohammad.

- Vi laver burgere, pizza og durum, men har valgt ikke at forsætte med sushi, som de tidligere ejere tilbød. Det vender muligvis tilbage til menukortet på et senere tidspunkt. Nu skal vi lige rigtigt godt i gang, tilføjer han.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste