Mads Nymann, bagermester og indehaver af Hobro Brød - bagved ses de sprøde udgaver af Midgårdsormen. Foto: Jesper Bøss
Midgårdsorm med sprød skorpe
HOBRO: Med onsdagens officielle indvielse er der for alvor dømt Midgårdsorms-feber i Hobro. Det gælder også hos Hobro Brød, hvor de har bagt et par helt særlige brød – formet som Midgårdsormen. De flotte brød pryder lige nu væggen i bagerforretningen.
- Det startede egentlig med, at vi skulle bage nogle surdejsbrød til nogle af de frivillige, der lavede Midgårdsormens Ham ude i Bramslev Bakker. De brød bagte vi formet som en Midgårdsorm, fortæller Mads Nymann, bagermester og indehaver af Hobro Brød.
- Det gav os ideen til at bage nogle tilsvarende til butikken. Ikke til at sælge, men som netop denne sommer kunne pynte væggene i butikken. Der er jo en helt særlig stemning om projektet her i Hobro, tilføjer han.