Uno-X får nyt ansigt i Hobro
Nyt tankanlæg på Hostrupvej ventes klar til at åbne i løbet af ”få uger”
Om få uger vil bilisterne i Hobro og omegn kunne tanke benzin fra en helt ny Uno-X tank på Hostrupvej i Hobro.
Opførelsen af de nye tankanlæg er allerede gået i gang, og Uno-X tøver i en pressemeddelelse ikke med at kalde den kommende tankstation i Hobro ”regionens flotteste og mest brugervenlige”.
- Lavprisstationen er med sin placering på Hostrupvej 41 beliggende meget tæt på centrum af byen, og den vil gøre det endnu nemmere for bilister at tanke billigt brændstof i Hobro og omegn.
- Hos Uno-X vil vi være billigst, og jeg er helt sikker på, at kunderne vil synes godt om vores nye lavprisstation og de altid lave priser, siger René Thygesen, der er distriktspartner hos Uno-X i Hobro.
Opgraderingen af tankanlægget i Hobro indgår i en større landsdækkende opgradering af benzinselskabets lavprisstationer.