Billede beskrivelse

Ung organist giver koncert i Mariager

05. juni 2017 kl. 06.00

MARIAGER: Den dygtige unge organist Daniel Bruun sidder bag tangenterne i Mariager Kirke, når den første af sommerens orgelkoncerter spilles tirsdag 13. juni kl. 19.30.

Daniel Bruun har siden 2009 været ansat som organist ved Helleruplund Kirke.

I sin studietid var han et år i London som organist i Den Danske Kirke og i Frankrig på "Centre d’études supérieures Musique et Danse".

Ved koncerten i Mariager Kirke er der "kun" fire komponister på programmet.

Til gengæld er det store og vægtige værker af Grigny, Mendelssohn og Schumann - og til sidst i programmet Bachs forrygende livlige præludium og fuga i d-dur.

Hvis man har danset quickstep, har man en idé om, hvor hurtigt man skal bevæge fødderne i denne fuga.

Efter koncerten inviteres der som altid på et glas vin/vand udenfor kirken.

Se mere på musik.mariagerkirke.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste