Tricktyveri mod kvinde i Hobro
HOBRO: - Vi vil gerne advare andre borgerne mod den her form for tricktyveri, som finder sted.
Sådan lyder det fra politikommissær hos Nordjyllands Politi, Preben Møller, efter en episode på Wilhelm Jensens Vej i Hobro onsdag i denne uge.
Her blev en 72-årig kvinde torsdag kontaktet af Jutlander Bank, da kvindens konto var blevet spærret efter flere hævninger. Hun opdagede, at hævekortet var væk og kom i tanke om en episode fra onsdag middag, hvor hun ved indkørslen til sin bopæl blev kontaktet af en østeuropæisk kvinde.
Kvinden havde to mapper under armen og sagde, at hun også havde en pakke, som hun skulle aflevere på adressen. Derefter gik hun meget tæt på den ældre kvinde, men hun skulle ikke aflevere en pakke. I stedet tyder det på, at hun i forvirringen fik snuppet den ældre kvindes hævekort, vurderer Nordjyllands Politi.
Den østeuropæiske kvinde beskrives til at være mellem 35-45 år, 165 centimeter høj, almindelig af bygning, har kort lyst hår, iført en beige jakke og snakkede gebrokkent engelsk