Tre virksomheder er ofre for stort pallekup
Gerningsmænd har stjålet europaller og rammepaller for mange tusinde kroner
HADSUND/HOBRO: Tyven har formentligt været udstyret med en lastbil eller en stor trailer i forbindelse med en række særprægede tyverier i Hadsund og Hobro de seneste dage.
Således blev der søndag aften eller natten til mandag stjålet 400 pallerammer fra en virksomhed på Norgesvej i Hadsund. Udbyttet har en værdi af cirka 50.000 kroner, oplyser politikommissær Mikkel Brügmann fra Nordjyllands Politi i Hobro.
Rammerne kan bruges som støttende ramme omkring gods, der ligger på paller.
Torsdag aften eller natten til fredag skete et tyveri af beslægtet karakter i Hobro. Her fjernede ukendte tyve adskillige europaller fra to forskellige virksomheder på Smedevej i Hobro. Fra det ene firma stjal man 60-100 paller, mens der er stjålet 30 fra den anden virksomhed.