Billede beskrivelse

Tre rige onkler opfylder dyrt ønske på sygehuset

24. juni 2022 kl. 13.13
Opdateret kl. 13.38

Når riget fattes penge er det heldigt, man har "tre rige onkler", som træder til med gavmilde gaver, når man skriver til dem og beder om hjælp.

Sådan "tre rige onkler" har de på Hobro Sygehus i skikkelse af d'herrer Henning Munk Nielsen, Tom Soelberg og Erik Simonsen.

Trioen sidder på pengekassen i støtteforeningen til Hobro Sygehus, og de kom forbi matriklen Stolbjergvej i Hobro forleden dag for symbolsk at overdrage en stor gave:

Topmoderne udstyr til scanning, som lægerne på kirurgisk afdeling allerede har taget i brug.

- Nu har vi den bedste scanner til formålet. Det er med til at gøre Hobro Sygehus uundværlig i hele regionen, sagde Ellen Marie Jørgensen, afsnitsledende sygeplejerske på Hobro Kirurgisk Dagafsnit.

Værdien af gave fra de trofaste sygehusstøtter i Hobro er 260.000 kroner. Det drejer sig om en rektal-scanner og en ultralyds-scanner til anlæggelse af katetere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste