Billede beskrivelse

Tre personer måtte til tjek efter færdselsuheld

Ulykken skete i krydset Hobrovej/Ulstrupvej

20. april 2018 kl. 10.25

HOBRO: Tre mænd, der alle var impliceret i et færdselsuheld i krydset Hobrovej/Ulstrupvej i Hobro måtte en tur til tjek på sygehuset - uden at der dog var tale om alvorlige kvæstelser. Alle kom lettere til skade.

En 34-årig mandlig bilist fra Arden overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, da han kørte ud fra Ulstrupvej til Hobrovej, og dermed kørte han ind i en 48-årig mand fra Hobro, der kom kørende ad Hobrovej.

I krydset holdt en 74-årig mand med en trailer, men ved uheldet mellem de to biler gled den ene bil over i traileren - og dermed var der tre bilister involveret i uheldet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste