Billede beskrivelse

To flag, et hjerte: Alesia laver koncert for at støtte Ukraine

04. september 2023 kl. 14.00
Opdateret 08. september 2023 kl. 14.00

For de flest er der langt til Ukraine. Men ikke for 35-årige Alesia Vyshnevska, som bærer sit gamle hjemland tæt ved hjertet. Derfor arrangerer hun nu en koncert, der skal samle penge til en bil, der kan hjælpe sårede soldater væk fra frontlinjen.

- Jeg har brug for at gøre noget. Og nu har jeg fået to ukrainske bands til at komme at spille og to danske, så nu håber jeg, at mange har lyst til at komme med. Jeg har også nogle veninder, der har lovet at bage kage, både danske og ukrainske, lokker hun.

Koncerten kommer til at foregå i Simested Hallen 16. september fra klokken 18. Og selv om krigen er trist, håber hun, at dagen bliver både musikalsk og sjov.

- Man kan ikke gå og være ked af det hele tiden. Vi har også brug for at have det sjovt, siger den dansk gifte kvinde, der har boet i Himmerland i 12 år.

Det er bandene Salablanca og Vual (på dansk Slør.red), hun har lavet aftale med. Desuden har hun fået danske Carsten Müller under kunstnernavnet Ochieng til at optræde. 

- Men jeg håber, at vi kan finde nogle flere danske kunstnere, der vil spille en 20-30 minutter, siger hun.

Biletter kommer til at koste 200 kroner i forsalg og 250 kroner på aftenen. Og så er man garanteret en usædvanlig oplevelse.

Alesia Vyshnevska har fået oprettet en indsamling på MobilePay, som man kan bidrage til. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste